Nyheder og udstillingskalender

Læs mere om aktuelle udstillinger på Facebook

SMÅ FORMATER
med format


8. november - 8. December
Åbent alle  lørdage 10-14.

10 kunstnere 
Steffan Herrik
Peter Maltha
Gitte Buch
Hans Kjær
Trine Anderschou
Birgit Bjerre
Roald Als
Lars Skaaning
Els Cools
Oliver Streich

Mobirise

Tidlig­ere udstillin­ger

Peter og Simon Maltha


4. - 25.10. 2025 
Åbent alle  lørdage 10-14.
Fernisering 4. oktober kl 11


Brødrene Maltha i GaleRiget

Brødrene Simon og Peter, med efternavnet Maltha, udstiller her deres finurlige kunst. En udstilling som kan ses alle lørdage frem til og med den 25. oktober.
Peter bor i Rønde med udsigt til Kalø slotsruin og Simon bor tæt på GaleRiget i Katterød, hvor han har sit værksted.
Simon, som af flere omgange har været omkring GaleRiget med sine forunderlige dyr i ler, har denne gang selskab af storebror Peter, som er billedkunstner og illustrator.
Han er , som han selv beskriver det, venstrehåndet når han tegner og højrehåndet med værktøj, når han restaurerer gamle huse. Og det gør han når han har siddet for længe ved tegnebrættet. Brødrene har begge tegnet fra barnsben og er uddannede på Kunsthåndværkerskolen i Kolding.
På et tidspunkt valgte Simon leret, mens Peter fortsatte med at tegne. Simons fabeldyr og Peters grafiske novelle “Mugplet” om det forunderlige liv i en mugplet på en gammel ost. Der er nok til glæde sig til.

Mobirise
KAMILLA HERSKIND

Ex Nihilo

Kamilla Herskind (f. 1991) er professionel billedkunstner, på sit atelier i Rudkøbing arbejder hun målrettet med maleri, tegning og grafik. Kunstneren beskriver processen således:

Før ideen var intet. Billedet bevæger sig langsomt ud af fornemmelsers sus. En tanke, en spæd idé former sig på det tomme lærred. Maleriet vokser ud af intet.

Med friske, markante penselstrøg arbejder Herskind med figurativt maleri. Motivrækken er varierende, tilbagevendende er spørgsmål til eksistensen. Udstillingen giver et indblik i Herskinds arbejde med træsnit, tegning og maleri.
Kamilla Herskind har været elev hos Anne Krebs, Palle Rico Hjort og Søren Søndergaard. Herskind har gået på Århus Kunst Akademi og Odense Fagskole.

12. til 27. september 2025
Fredag og lørdag kl. 10-14
Fernisering lørdag 13. september 2025 kl. 12

Se mere på kamillaherskind.com
Udstillingen er arrangeret af Kunstforeningen for Faaborg og Omegn. www.faaborgkunst.dk 

Mobirise
>>> RUM <<<
Lars Vegas Nielsen

Det er med med glæde at GaleRiget præsenterer illustratoren Lars Vegas Nielsen som gæst på vores næste udstilling “Rum”.

Lars Vegas er uddannet fra Designskolen i Kolding og er primært kendt som illustrator og bladtegner for Berlingske Tidende, Weekendavisen og Kristeligt Dagblad.
Sideløbende arbejder han med analoge og digitale kollager og viser i denne udstilling værker, hvori han afsøger begrebet “Rum” i dets mange betydninger.

Som Lars Vegas selv udtrykker det : ” Mit grundlæggende benspænd for værkerne er hvordan jeg kombinerer elementer, som ikke umiddelbart passer sammen, og alligevel skaber et rum og en fortælling.Jeg bruger derfor både kollageelementer fra billeder jeg finder, fra egne fotos, eller blot udklip af farve- eller gråtoneflader og strukturer, som jeg kan bygge med. I mine digitale kollager arbejder jeg med farver, referencer til populærkultur, skaber situationer eller farveflader og leger med det absurde, men også smukke, der kan komme frem, når man kombinerer billeder af alle mulige slags i en digital klippe-klistre-teknik.”

Udstillingen åbner lørdag den 9. august kl. 10-14 og kan ses i GaleRiget i Bøjestræde 12 frem til den 30. august.

Mobirise
SOMMERUDSTILLING
med gæst Søren J Søndergaard

Åbent alle  lørdage 10-14.




(Vi holder ferie og har lukket den 12/7). 

Mobirise
Mobirise

Udstilling med tre generationer
Edel Rishøj Østergaard, Stine Skytte og Magda Skytte har udstillet for 20 år siden i Konservesgården i Faaborg. (Magda var på det tidspunkt 4 år gammel). Edel og Stine er begge tekstilkunstnere med mange udstillinger bag sig, og Magda er i starten af sin karriere og går på Akademiet i København. 
Fernisering lørdag den 7/6. Udstillingen varer til den 15/6.

Lørdag den 10.maj holder GaleRiget fernisering på en ny, spændende udstilling. Denne gang en dobbeltudstilling med keramikeren Ulla Sonne , som har har værksted i Svendborg, og maleren Karen Madsen med værksted i Odense.

Ulla Sonne har gennem sit keramikerliv arbejdet med højtbrændt lertøj, brændt i elektrisk ovn. I modsætning til det tilstræbt perfekte er Ulla Sonne også optaget af havet og dets biologi, hvor det er skaller og organismer med sår og revner og hvor det naturlige råder. Udstillingen i GaleRiget viser endnu en side af hendes arbejde. Porcelæn brændt i brændefyrede ovne, hvor soda, aske, røg og flammer har dramatiseret overfladen.

Karen Madsen har siden 1990 været aktiv kunstner i Pakhuset. Om sit eget arbejde siger Karen Madsen: “Mit arbejde med maleriet har udviklet sig, fra abstrakt landskabsmaleri, til mere struktur i materialet for at finde nærmere ind til naturens essens. Udover arbejdet med maleriet har jeg udforsket grafikkens muligheder. For mig er det mest inspirerende, når forskellige naturelementer indgår i værket”.

Udstillingen åbner vanen tro kl. 11 og Karen Madsen vil være til stede.

Galeriget arrangerer en event lørdag den 17. Maj kl. 11.00 hvor Ulla Sonne vil fortælle om hendes keramik.

Ulla Sonne  ullasonne.dk

Karen Madsen  Instagram

Mobirise
Mobirise
HANS KJÆR


8. februar - 8. marts
Åbent alle  lørdage 10-14.
Fernisering 8. februar kl 11


Den glade galskab

Kunstneren Hans Kjær fra Langeland er på sin hjemø en institution. Ikke alene på grund af sin finurlige kunst, men også for sit engagement i børn og unges liv med kunst, både på Langeland og i Ghana.
Men i Galeriget er det naturligvis primært Hans Kjærs værker, publikum stifter bekendtskab med.
Og det bliver et godt møde. Et sjovt møde. Et møde, hvor kunstnerens fantasi i mange tilfælde også vækker publikums sans for det kreative og for at se muligheder i skrot.
Som f.eks. hans elefantastiske elefanter eller drilske hunde og fugle skabt i bemalet affaldstræ med så humoristiske detaljer, at det grå vinterhumør straks bliver til glade sommerminder.
Hans Kjærs idé-univers spænder fra runde billeder eller kasserede skateboards malet mønsterrigt og pertentligt med farver bl.a. inspireret af de koloristiske markedspladser i Ghana til de mere rå skulpturer af træstykker, en stump blyant, en fjeder fra en kuglepen eller andre ting-fund.

Hans Kjær bor i Rudkøbing og er medlem af BKF samt Kunstnersamfundet og PRO og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie i 1967. Siden er det blvet utallige udstillinger i ind- og udland.

Mobirise
Steen Brynildesen Bundgård

PLAMAGE
Med blikket på mine billeder, mit roderi, opstår titlen; ”Plamage”.
Retrospektivt er min kunst ikke konceptuel, men et ærligt blik på det spontane kropsligeudtryk, men afsløre alligevel en ide om symbolers påvirkning af det umiddelbare fælles treide, vores relationer, dette svært definerbare, der er imellem os mennesker.
Vi genkender os selv i billeder som et aftryk af det levede liv. Æstetiske og rytmiske tilføjelser til det at leve i et paradoks af modsatrettede åndelige og psykiske tilstande. Vi spejler os i vores omgivelser, tager det oplevede ind og tilpasser dette til vores eget levede liv.
At fortælle historier kogt ind til det absolutte, det nøgne, er et mål, et ønske, der ikke har nogen begrænsninger i forhold til valg af materiale eller metoder eller stilart. Maleriet, tegningen og skulpturen er alle analoge udtryk. De repræsentere et basalt behov hos os mennesker for at være tæt på materialet, tæt på vores sanser. Derfor denne plamage, denne collage af udtryk.
Kunsten må aldrig være en selvfølge, men en slags nødvendig tvivl i hjertet, der hele tiden bliver vendt og drejet mod livet selv og med livet som kunstens udspring.

Steen BB.
www.steenbundgaard.dk

Mobirise
Mobirise
ANJA PERCIVAL

CATCHING LIGHT

Oktobers gæst i GaleRiget har vi hentet fra England. Anja Percival er en lysets mester og grafiker i absolut topklasse, som vi er rigtig glade for at præsentere i GaleRiget.
Anjas mest anvendte trykketeknik er ætsning i kobber – en teknik, som er meget velegnet til at skildre de interiører og byrum, som er Anjas foretrukne motiver.
Selv om Anjas stemningsfyldte kobbertryk næsten fremstår som fotografier, så er de alle skabt i hånden ved at kobberpladen, område for område, afdækkes med en voks-pen så ætseprocessen sættes i stå i de aktuelle områder, men fortsætter i andre områder, som derved får en dybere ætsning. Jo dybere ætsningen bliver, jo mørkere bliver det endelige tryk. Det er en langsommelig proces, som kræver stor erfaring og et godt overblik.

Man kan se mere på Anjas hjemmeside: www.anjapercival.co.uk

Anja Percival udstiller i GaleRiget fra 5. oktober til og med 9. november.

Mobirise
Pernille Folcarelli

Botaniske billeder

6. september til 28. september 2024 i GaleRiget,
Bøjestræde 12, Faaborg
Åbningstider: Fredag og lørdag 10-14
Fernisering lørdag 7. september 2024 kl. 12

Arr: Kunstforeningen for Faaborg og Omegn

Mobirise

Pernille Folcarelli (f. 1965) har gennem hele sit kunstneriske virke været optaget af naturens og botanikkens motiver. Hendes billeder er en hyldest til naturen, dens unikke detaljer og dens store mangfoldighed.

Fascinationen stammer helt tilbage fra barndommen og opvæksten i Faaborg.

”Naturen har altid haft en særlig tiltrækningskraft på mig og den er en uendelig kilde til inspiration. Den repræsenterer en tidløs æstetik, en klar enkelthed og en rigdom af detaljer, der åbner vores øjne for en universel skønhed lige for fødderne af os. Naturens strukturer og rytmer vækker genklang i os mennesker, og de kan være med til at skabe ro og mentalt velvære, når vi giver os tid til at betragte dem.”

Pernille arbejder med grafiske aftryk af planter, der indsamles i skoven, på stranden, i grøftekanten eller i hendes egen have. Planterne udvælges ud fra form, bladstruktur eller deres symbolske betydning. Aftrykkene skabes på papir og på tekstiler, der tilfører et ekstra lag af stoflighed til motiverne.

Uddannet ved Det Kongelige Akademi, Designskolen.

www.pernillefolcarelli.dk

STLL

Kunstnergruppe med Solveig Moa, Trine Anderschou, Lene Leveau, Lisbeth Bang

10. - 31. august 24
Fernisering 10. august kl. 11-13

Mobirise
Sommer-udstilling

med Philip Streich og de faste galerister: 
Lars Skaaning, Trine Anderschou, Els Cools, Oliver Streich

Mobirise
Juni
udstilling

med Ida Lejre Dyreborg og de faste galerister: 
Lars Skaaning, Trine Anderschou, Els Cools, Oliver Streich

7.-29 juni 2024
Fernisering ved Faaborg Kulturnat
Åbent alle lørdage 10-14.

Mobirise
Maj udstilling

med Steen Brynildsen Bundgård som gæstudstiller, som udstiller  ler-figurer.
Det faste hold i Riget: Lars Skaaning, Trine Anderschou, Els Cools, Oliver Streich

11.-31. maj 2024

Åbent alle lørdage 10-14.

-------
Steen skriver om sine skulpturer:

Skulpturen er en legemliggørelse af de figurative motiver fra mine tegninger og mine malerier.
Skulpturen retter sin tilstedeværelse i rummet, fysisk mod beskueren, så man får lyst til atmærke dens vægt og fylde.
Mine små skulpturer handler om relationer, bevægelse og liv.
De indfanger momenter af umiddelbarhed, krop og tanke.
Til hver skulptur knytter der sig en fortælling, et ønske om skønhed og tilblivelsen af liv.
Fortællingen handler om natur. Kroppens indre natur, når jeg trækker figurerne ud af leret, op af jorden.
Pludselig opdagede jeg skulpturen, som et ekstrakt af mine bestræbelser på at fortælle om det relationelle, der hele tiden presser sig på. Fortællinger, der trodsigt og med nogen
modvilje kommer til live.
Det er som at vende tilbage til sig selv.

Steen Brynildsen Bundgård
Bosat i Bøjden, Julhøj.

www.steenbundgaard.dk

Mobirise
Påske
udstilling

med Kirsten Svendstrup og de faste galerister: 
Lars Skaaning, Trine Anderschou, Els Cools, Oliver Streich

28. marts - 27. april
Fernisering Skærtorsdag
Åbent alle påskedage plus lørdage 10-14.

Mobirise

Made with Mobirise free website themes